Gå til hovedindhold

Podcast: Introduktion til Fagfornyelsen m. STUK-konsulent Anne Marie Kirkeby Thomsen

Lyt med, når vi dykker ned i intentionerne bag fagfornyelsen og udformningen af de kommende fagplaner.

Gæst i podcasten: Anne Marie Kirkeby Thomsen, fagkonsulent ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Find Praksis i din podcast-app eller lyt med her:

I denne podcastepisode byder vi velkommen til Anne Marie Kirkeby Thomsen, som er fagkonsulent ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Anne Marie gør os klogere på intentionerne bag fagfornyelsen og udformningen af de kommende fagplaner.

Vi hører om overgangen fra de nuværende Fælles Mål til de nye, slankere fagplaner, og hvordan de er bygget op omkring folkeskolens formål, fagenes kernestof og et stærkt reduceret antal mål. 

Anne Marie fortæller også om, hvordan de nye politiske rammer har til formål at understøtte en mere virkelighedsnær, engagerende og praksisorienteret undervisning, hvor der skabes bedre plads til faglig fordybelse og elevinddragelse i faglige og sociale fællesskaber.

Giv din mening til kende om de nye fagplaner! 

Andet udkast af fagplanerne er offentliggjort, og fagudvalgene vil rigtig gerne have feedback direkte fra din praksis i skolen, så det kan være med til at kvalificere arbejdet frem mod de færdige fagplaner. 

Du kan læse udkastene, følge med i afprøvningen og give din mening til kende på fagplaner.dk

Husk også, at vi i CFU Absalon står klar til at understøtte jer lokalt ude på skolerne med oplæg, workshops og kompetenceudvikling i forbindelse med fagfornyelsen. Læs om mulighederne. 

Refleksionshjulet

I podcasten hører du også om refleksionshjulet, som er et konkret, praktisk værktøj udviklet af CFU-konsulenterne Rikke Egeberg og Kristian Neubert Hjuler. 

Refleksionshjulet støtter jeres didaktisk samtale på skolen og sætter fokus på elevernes læring ud fra fagfornyelsens didaktiske pejlemærker. 

Hjulet er designet til at blive printet og lamineret eller skåret på en laserskærer. Hent printbare filer og læs mere. 

Kontakt

Maria Ulrik Pedersen (maup)

Pædagogisk konsulent
Center for Skole og Læring
Vordingborg

Kristian Neubert Hjuler (krnh)

Pædagogisk konsulent
Center for Skole og Læring
Vordingborg