Gå til hovedindhold

Mød CFU på Lærfest'26

Få et overblik over forfatterbesøg, oplæg, debat, live-podcast m.m., når vi sætter CFU’s læremidler og ressourcer i spil d. 4. og 5. marts i København.

CFU's stand på Lærfest'24

Vi ser frem til at byde dig velkommen på vores store CFU-stand på Lærfest’26 i København.

På stand 36 og 46–48 kan du møde CFU's konsulenter fra flere fagområder, som står klar til at inspirere og begejstre dig med et stærkt udvalg af læremidler, konkrete materialer og digitale ressourcer, som du kan låne gratis gennem CFU.

Sæt også gerne tid af i dit Lærfest-program til disse events:

På CFU’s stand

Onsdag d. 4. marts kl. 9:30:
Forfatterbesøg med Sophie Souid, forfatter til bl.a. Møgmis-bøgerne, som du kan låne på mitCFU, og Danmarks Hemmeligste Historie, som læses på skoler landet over d. 23. april.

Onsdag d. 4. marts kl. 11:00:
Mød en læsehund fra Fonden for Socialt Ansvar og bliv klogere på, hvordan læsehunde er med til at skabe positive læseoplevelser, som kan øge børns læselyst. 

Onsdag d. 4. marts kl. 13:30:
Forfatterbesøg med Michala Elk, forfatter til bl.a. serien Lejrturen, Ekko og Før vi går i sort, som du kan låne på mitCFU.

På Silent Scene

Onsdag d. 4. marts kl. 11:20:
Debat: Har vi de læremidler, som Fagfornyelsen kalder på? CFU inviterer Alinea, Gyldendal og andre aktører omkring skolen til debat om læremidlernes vigtige betydning for udvikling af fagene.

Torsdag d. 5. marts kl. 14:
Live-podcast: ”Lyden af læremidler”. CFU og Læremiddel.dk får spændende gæster på scenen, der stiller skarpt på læremidler til Fagfornyelsen.

Gratis oplæg

Onsdag d. 4. marts kl. 9:15 i lokale 18:
SkoleGPT – klog på fag og teknologien bag. Giv eleverne indsigt i kunstig intelligens med SkoleGPT. Se, hvordan du og dine elever kan skabe egne GPT-værktøjer, og hvordan skabeloner og assistenter hjælper eleverne, når de udvikler kreative produkter i fagene.

Onsdag d. 4. marts kl. 10:15 i lokale 18:
Deltagelsesmuligheder i makerspacet. Med afsæt i Fagfornyelsens fokus på engagement, kundskab og myndighed undersøges, hvordan legende, dialogiske og fællesskabende didaktikker kan understøtte læring i makerspaces.

Onsdag d. 4. marts kl. 11:15 i lokale 17:
Tag algebra i hånden i indskolingen. Hvordan kan bondegårdsdyr, lommeregner og små aktiviteter gøre algebra til noget, eleverne undersøger sammen? Kom og prøv Algebrakassen, der understøtter arbejdet med tidlig algebra og gør abstrakte begreber konkrete.

Onsdag d. 4. marts kl. 14:15 i lokale 19:
Alle ord tæller. Hvordan kan vi gennem fællesskab skabe de bedste forudsætninger for børns læsning? Se, hvordan en legende og inkluderende tilgang til læring kan skabe fællesskaber, hvor alle børn kan føle sig inviteret med.

Torsdag d. 5. marts kl. 09:15 i lokale 6:
Bliv ven med AI i sprogfagene. Skab motivation og succes med AI. Hør, hvordan AI med didaktiske greb, der tager udgangspunkt i elevernes ressourcer, kan blive en partner, så eleverne udvikler sig til kompetente, selvstændige og skabende sprogbrugere.

Torsdag d. 5. marts kl. 10:15 i lokale 6:
mitCFU – din nøgle til varieret dansk. Alt til dansk 4.-10. klasse ét sted. Nye bøger, spil og artefakter. Universer og temaer inspi- rerer dig til at sætte litteratur, film, podcast og dokumentarer i spil på nye måder + Filmrullen, et nyt filmværktøj på mitCFU.

Torsdag d. 5. marts kl. 13:15 i lokale 5:
Piger, teknologiforståelse og makerspace. Få bud på didaktiske greb, praksisnære strategier og refleksioner, der bidrager til teknologiundervisning, som også giver mening for pigerne. Girls don’t waste time!

Torsdag d. 5. marts kl. 14:15 i lokale 5:
Styrk læselysten i 6.-10. klasse. Med afsæt i CFU’s mange nye bøger og læselystkasser får du inspiration til at organisere litteraturlæsningen på nye måder. Hør om gribende titler, medbestemmelse og stærke læsefællesskaber! 

Torsdag d. 5. marts kl. 15:15 i lokale 17:
SSF – et kig i krystalkuglen. Med Fagfornyelsen vil sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab blive integreret i dansk, historie, biologi og natur/teknologi. Kom og få et bud på praksisnære læremidler.

Lærfest er Danmarks største skolemesse med den gode undervisning i centrum og afholdes skiftevis i København og Aarhus. Lærfest arrangeres af CFU Danmark i samarbejde med de to brancheforeninger BFU og Danske Forlag.