Slip kreativiteten løs på Sproglærerens dag 2024
Sæt en dag af til faglige oplæg og spændende workshops, som giver dig ny viden og inspiration til din fremmedsprogsundervisning.
Program
8.30 - 9.00 Ankomst og morgenmad
9.00 - 9.15 Velkomst v/ Kim Østerskov Andersen
9.15 - 10.15 Slip kreativiteten løs - hvad er den gode sprogundervisning? v/ Christoph Schepers
10.15 - 10.45 Pause - se udstillinger samt lokaleskift
10.45 - 12.15 Workshoprunde formiddag
12.15 - 13.15 Frokost og udstillinger
13.15 - 14.15 Nyt fra BUVM v/ Marianne Ancker
14.15 - 14.30 Pause - lokaleskift
14.30 - 16.00 Workshoprunde eftermiddag
På dagen vil der være udstillinger fra diverse forlag.
Der afsluttes ved workshoppene.
Tilmelding
Tilmeld dig her senest d. 27. februar 2024 og derefter så længe der er ledige pladser.
Ved tilmelding bedes du vælge 1 formiddags- og 1 eftermiddagsworkshop.
Tid: 4. april 2024 kl. 9.00-16.00
Sted: Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde
Pris: 1550 kr. inkl. moms
Spørgsmål? Kontakt CFU's kursusadministration på kursus@pha.dk eller tlf. 72481930 (R24-136).
Oplæg for alle: Slip kreativiteten løs - hvad er den gode sprogundervisning?
v/ Christoph Schepers, konsulent på Studieskolen, København
Christoph indleder sproglærerdagen med et oplæg, som omhandler succesen ved at arbejde med elevernes kreativitet i sprogundervisningen. Kreativiteten bygger på glæden ved at skabe noget og føle motivation for at deltage. Ud over dette får du inspiration til, hvordan du kan arbejde med kreativitet og læring i undervisningen.
Workshop formiddag:
F1 Mundtlige produkter i tyskundervisningen
v/ Kim Ø. Andersen, pædagogisk konsulent for tysk, CFU Absalon og lærer
På workshoppen skal vi arbejde med elevprodukter som en del af evalueringen i tyskundervisningen. Indholdet og opgaverne tager udgangspunkt i, hvordan dine elever kan arbejde med kreativitet. Du kommer til at anvende medier som mobiltelefon og SkoleTube m.m. og vil se og høre en masse eksempler fra den virkelige verden. I løbet af de 1 ½ time får du indblik i det materiale, som eleverne kan arbejde med, og som du kan bruge direkte i din undervisning. På workshoppen taler vi både dansk og tysk.
Målgruppe: Tysklærere i udskoling.
F2 Slip kreativiteten løs i engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet
v/ Kirstine Jordan og Mette Fenger, lærere
Ærgrer du dig, når de kreative aktiviteter går ud over det sproglige arbejde? Så kom og få inspiration til kreative og fysiske aktiviteter, hvor du sætter både hoved og hænder til at arbejde på engelsk uden at gå på kompromis med brugen af engelsk.
Vi præsenterer kreative aktiviteter til brug i engelskundervisningen, der har fokus på netop sprogbruget - både mundtligt og skriftligt samt krop og bevægelse. Du kommer ligeledes til at opleve aktiviteter, der kan tilpasses forskellige niveauer i engelskundervisningen.
Workshoppen vil være en blanding af oplæg og hands on-aktiviteter lige til at tage med hjem og bruge i din engelskundervisning.
Målgruppe: Engelsklærere i indskoling og på mellemtrin.
F3 Sjov med sprog
v/ Christoph Schepers, konsulent på Studieskolen, København
Hvordan involverer du eleverne igennem små opgaver, så de oplever sproget som relevant og får lyst til at bruge tysk aktivt? Eleverne vil gennem disse opgaver opleve, hvor meget de egentlig kan og således finde deres egne veje til at bruge sproget, der hvor det tyske slipper op.
På workshoppen afprøver vi 3 konkrete opgaver på egen krop (på tysk). Efter hver opgave er der tid til at reflektere over, hvorfor opgaven fungerer, og hvordan du kan bruge den til dine elever og i din egen undervisning. Efter workshoppen får du øvelser og en værktøjskasse med lignende opgaver, du nemt kan tilpasse til din egen undervisning.
Målgruppe: Tysklærere på mellemtrin og i udskoling.
F4 Vi bygger litteratur med genbrugsmaterialer
v/ Lise Fenger Poulsen, pædagogisk konsulent, UC Syd
Med Novel Engineering motiveres dine elever til at gå på opdagelse i tekster på en ny måde. Du bliver introduceret for Novel Engineering, der kort fortalt går ud på, at eleverne udpeger de udfordringer, som tekstens karakterer møder. Eleverne udtænker og konstruerer dernæst praktiske løsninger på de valgte udfordringer.
Vi prøver Makedo, som er et værktøj, hvor du kan bygge fantasifulde og kreative konstruktioner i genbrugsmateriale.
Målgruppe: Engelsklærere, der underviser på mellemtrin og i udskoling (4.-10. klasse).
Oplæg for alle: Sprogfagene i BUVM
v/ Marianne Ancker, læringskonsulent, UVM
Mød læringskonsulenten, som giver indblik i STUKs arbejde med sprogfagene både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Marianne Ancher kommer bl.a. ind på praksisfaglighed samt prøverne i fremmedsprogene.
Workshop eftermiddag:
E1 Sæt lyd på sprog - podcast i fremmedsprog
v/ Rikke R. Fuglø og Kim Ø. Andersen, pædagogiske konsulenter, CFU Absalon
På denne workshop får du idéer til, hvordan du kan motivere dine elever til at sætte lyd på sproget. Du lærer noget om, hvad podcast i fremmedsprog kan, og hvordan det sætter gang i kreativiteten hos eleverne. Desuden får du en forståelse for podcastens fagsprog, herunder genrer, virkemidler og opbygning. Du kommer til at prøve at producere din egen podcast med vores grej, hvor vi tager dig igennem fra indspilning til redigering til en færdig podcast.
Undervejs i forløbet kommer du som sproglærer til at arbejde med materiale og inspiration, som kan bruges direkte i din undervisning.
Målgruppe: Sproglærere i grundskolen.
E2 Foldebøger i tysk
v/ Lise Bigum Lundberg, lærer
På denne workshop får du inspiration til, hvordan du kan inddrage dine elevers kreativitet med foldebøger i tysk. Trin for trin gennemgår vi de forskellige muligheder og kreative idéer, som foldebøgerne kan bidrage til i din egen undervisning. Eksemplerne på kurset kan tages direkte med hjem og kan være med til at motivere dine elevers lyst til tyskfaget.
Målgruppe: Tysklærere i grundskolen.
E3 Idéer og lege til franskfaget
v/ Kristina Silla, lærer, master i fremmedsprogsdidaktik
På denne workshop får du idéer til at arbejde med franskfaget fra begynderfransk til den afsluttende prøve. Du bliver præsenteret for forskellige opgavetyper, ordlege og bevægelse til at styrke mundtlighed. Derudover skal du også selv prøve et forløb.
Alle øvelser, lege m.m. kan du tage med hjem og bruge med dine elever.
Målgruppe: Fransklærere i grundskolen.
E4 Leg og fortæl med billedbøger og teknologi
v/ Lise Fenger Poulsen, pædagogisk konsulent, UC Syd
På dette kursus vil vi arbejde legende med mundtlighed og kreativ elevproduktion i en billedbogsramme. I et engelskfagligt perspektiv vil vi udforske aktiviteter og lette tilgængelige teknologier, som kan indgå i en playful, kommunikativ sprogundervisning i indskolingen. Undervejs vil du få mulighed for at afprøve idéer og værktøjer, og hvordan de kan indgå i nye forløb til din årsplan.
Målgruppe: Engelsklærere, der underviser i indskoling og på mellemtrin (1.- 4. klasse).