Konference: Udvikling af matematisk mindset – giver det dygtigere elever?
En enestående mulighed for at opleve professor Jo Boaler og Cathy Williams. Dagen byder på spændende oplæg og workshops med inspiration til din matematikundervisning.
Kære matematiklærer!
Vi er meget begejstrede over at have fået muligheden for at invitere til en kursusdag, hvor professor Jo Boaler fra Stanford University kommer sammen med Cathy Williams, medstifter og administrerende direktør af youcubed, Stanford.
Det er noget af et scoop!
Jo Boaler og Cathy Williams har oplæg og aktiviteter om formiddagen, og om eftermiddagen er der forskellige spændende workshops at vælge imellem.
Se mere på ed.stanford.edu/faculty/joboaler og youcubed.org.
Tilmelding
Tilmeld dig her senest d. 6. december 2024 og derefter, så længe der er ledige pladser.
Tid: Mandag d. 20. januar 2025 kl. 8.30-15.45
Sted: Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde
Pris: 1.200 kr.
Spørgsmål? Kontakt CFU's kursusadministration på tlf. 72481930 eller kursus@pha.dk (kursusnr. R25-134).
Program
8.30-9.00: Ankomst og morgenmad
9.00-9.15: Velkomst
9.15-10.15: Teaching Mindset Mathematics across the Grades v/ Jo Boaler
10.15-10.30: Pause
10.30-11.30: Experiencing Mindset Mathematics v/ Jo Boaler & Cathy Williams
11.30-12.00: Refleksion over og diskussion af formiddagens indhold
12.00-13:00: Frokost
13.00-14.30: Workshops
14.30-14.50: Kaffepause
14.50-15.35: Opsamling og perspektiver på dagen v/ Mikael Skånstrøm
15.35-15.45: Tak for i dag.
Oplæg
Teaching Mindset Mathematics across the Grades v/ Jo Boaler
Recent years have seen an explosion of scientific evidence showing that there is a different way to teach and learn mathematics. When people take a “mindset mathematics” approach in all grades, different pathways open up, leading to higher, and more equitable achievement.
A mindset mathematics approach involves teaching math(s) as a conceptual subject, highlighting the connections between ideas, giving students mindset messages as they learn.
I will be highlighting new evidence of the learning practices that separate low and high achieving students, and the teaching ideas that can help all students achieve highly. In this presentation I will share videos of the approaches in action, and the research behind the approaches.
Experiencing Mindset Mathematics v/ Jo Boaler & Cathy Williams
Come and try mindset mathematics tasks, and experience mathematics joy as you see and make mathematical connections.
In this session we will work on mathematics tasks collaboratively and discuss ways to engage students in these ways.
Workshops
1. Undersøgende tilgang i matematikundervisningen med lav indstigning for at skabe et tænkende og inkluderende klasserum
v/ Sanne Sigaard Hansen og Mette Ottar Storm, matematikvejledere på Virum Skole
Vi arbejder med undersøgende matematik på 0.-4. årgang, hvor vi arbejder understøttende i alle klasser i samarbejde med matematiklærerne. Matematikundervisningen skal være for alle, og derfor forsøger vi at skabe en klasseundervisning, hvor alle får tænkt matematik.
I vores arbejde med understøttende undervisning har vi fundet ud af, at lav indstigning er afgørende for deltagelsesmulighed for alle. Det giver mulighed for, at alle elever kan påbegynde problembehandling fra timens start og tænke matematik. Vi lægger desuden vægt på, at opgaverne indeholder udvidelsesmuligheder, så de højtflyvende elever også udfordres i matematiske tænkning.
Vi prioriterer, at eleverne arbejder i forskellige repræsentationer, når de undersøger, samt den mundtlige dimension, så eleverne udvikler et sprog at tænke med.
2. Familiematematik og motiverede elever
v/ Ann Hamann-Froberg, Charlotte Tengstedt Hendriksen og Marlene Jacobsen, matematikvejledere på Munkekærskolen
Hvordan kan arbejdet med familiematematik se ud i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen? Vi kommer med idéer til, hvordan skole-hjem-samarbejdet kan udvikles gennem familiematematik.
Vi tager udgangspunkt i flere års erfaringer og kommer omkring: Hvordan kan forældre få forståelse for, hvordan deres børn motiveres og lærer matematik? Hvad kan forældrene gøre hjemme for at støtte op om deres børn læring, og hvad skal de ikke gøre?
Vi viser eksempler på matematikværksteder, som børn holder for deres forældre, og eksempler på, hvordan vi planlægger, inviterer til, afholder, evaluerer og videreudvikler familiematematik. Vi vil også diskutere muligheder og udfordringer, og hvordan familiematematik kan se ud på jeres skoler.
3. Hvordan kan elever udvikle tænkelyst i matematik?
v/ Line Maj Møller, matematikvejleder i Nakskov
Hvordan stiller vi opgaver i praksis med lav indgangstærskel og højt til loftet, som sikrer deltagelsesmulighed for alle elever?
Vi ser på workshoppen nærmere på en konkret ramme, som undervisningen kan bygges op omkring, når vi gerne vil udvikle tænkelyst hos alle vores elever.
4. De svære klasserumssamtaler i matematikundervisningen
v/ Ida Redder og Signe Gottschau Malm, lektorer på Københavns Professionshøjskole
Produktive klasserumssamtaler kan sikre, at alle elever får bedre adgang til matematisk forståelse. Workshoppen tilbyder lærere og vejledere strategier til at facilitere meningsfulde klasserumssamtaler, der fremmer læring i matematikundervisningen. Sådanne samtaler kan være svære at improvisere, og det kan være udfordrende at skabe sammenhæng mellem elevernes bidrag og matematiske idéer.
Vi præsenterer en model til at udvikle og opretholde et klasserum med righoldige samtaler, der fremmer både faglig fordybelse og lige adgang for alle elever. Gennem strategier for produktive klasserumssamtaler lærer deltagerne at balancere opmærksomhed mellem matematik og elevernes bidrag.
Workshoppen giver konkrete værktøjer til at skabe et klasserum, hvor eleverne opmuntres til at tænke, ræsonnere og løse komplekse opgaver.
5. Fra mønstre til algebra
v/ Pia Tonnesen, lektor og ph.d. stud. ved Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole
Overgangen fra talmønstre og figurmønstre til algebraiske udtryk kan være udfordrende for både lærere og elever. I workshoppen arbejder vi med problembehandlingsopgaver, som indeholder overgangen fra mønstre til algebra.
Vi vil gennemgå alle trin i problembehandlingsprocessen, fra man laver en figurrække med konkrete materialer til opstilling af aritmetiske og algebraiske udtryk. Der vil også være beskrivelse af de teknikker og den teori, der med fordel kan gøres tydelig for eleverne i arbejdet med algebra i skolen.
6. Motiverende og problemløsende matematikundervisning i indskolingen
v/ Margit Holm, pædagogisk konsulent, CFU Absalon
Vi skal arbejde med, hvordan talsnak kan forme sig med de yngste elever. Formålet med talsnak er at støtte elevernes talsans.
Talsansen er fundamental for elevernes forståelse af tal. Gennem talsnak kan vi give eleverne til opgave at udtænke løsninger på regnestykker eller regnehistorier. Eleverne vil opleve, at der er flere måder at nå til gode resultater, nyttig viden også i matematik.
På workshoppen skal vi afprøve og udarbejde mulige veje at gå. Pointen er, at eleverne i indskolingen kan tale om og vise, hvordan de opfatter, og kan udtænke forslag. Samtidig er ønsket, at eleverne kan være fleksible, når det gælder tal og antal.
Arrangører
Københavns Professionshøjskole: Kirsten Søs Spahn
Professionshøjskolen Absalon: Margit Holm og Heidi Kristiansen
Danmarks Matematiklærerforening: Mari-Ann Skovlund og Lene Odefey.