Gå til hovedindhold

Innovation og entreprenørskab i teknologiforståelse – fra idé til digitale artefakter

Er du klar til at give dine elever de bedste forudsætninger for at være kreative skabere i en digital verden?

Tag med på dette gratis kursus, hvor vi dykker ned i krydsfeltet mellem teknologiforståelsens kreative processer og innovative og entreprenante metoder. 

Dagen ruster dig til at facilitere elevernes rejse fra de første løse idéer til færdige digitale artefakter. Vi bygger på de seneste udkast til fagplanen for det kommende valgfag i teknologiforståelse. Du får et solidt billede af fagets retning samt konkrete idéer til, hvordan du kommer godt i gang med valgfaget i praksis. 

Vi sætter særligt fokus på de kreative og innovative processer, som er centrale i valgfagets faglighed. Du kommer til at arbejde med materialer fra Fonden for Entreprenørskab, som er designet til at understøtte elevernes skabende arbejde og giver praktiske øvelser, som du kan bruge direkte i klasselokalet. 

Du får: 

  • Faglig opdatering: Vi gennemgår de nyeste udkast til fagplanen for valgfaget, så du kender de forventede rammer og mål. 
  • Metoder til kreativitet: Vi afprøver øvelser i at rammesætte de innovative processer, så dine elever tør eksperimentere og designe. 
  • Sparring og netværk: God mulighed for at dele tanker og idéer med andre lærere om, hvordan I konkret starter valgfaget op på jeres skole.

Du møder:

Kristian Neubert Hjuler (krnh)

Pædagogisk konsulent
Center for Skole og Læring
Vordingborg

Helle Damgaard Melin (hedm)

Pædagogisk konsulent
Center for Skole og Læring
Vordingborg