Emner og temaer i historie
Mangler du inspiration til nye emner og temaer til din årsplan i historie?
Se, hvilke læremidler du kan låne på mitCFU.dk (samlet i huskesedler), og gå på opdagelse i de digitale opslagstavler (Padlet), hvor du også finde relevante online ressourcer.
-
-
-
-
Besat af USA - velfærdsstat, ungdomskultur og kold krig
Undervisningsforslag til materialer og aktiviteter. Sæt fokus på, hvordan USA påvirkede dansk kultur i forbindelse med etablering af velfærdsstaten i efterkrigstiden og som en del af den kolde krig. Sæt fokus på forbrugskulturen, populærkulturen og ungdomskulturen
Forslag til problemstilling: Hvordan og hvorfor har USA spillet en vigtig rolle i udviklingen af den dansk kultur og politik siden Anden Verdenskrig?
Forslag til materialer
På mitCFU.dk kan I se serien Besat af USA. Serien består af 5 afsnit, ét fra hvert årti. Afsnit 1 (1960’erne) er inddelt i kapitler med forskellige problemstillinger, der kan anvendes i undervisningen.
På mitCFU.dk kan I også se filmene JFK og Thirteen Days eller det sidste afsnit i Historien om Danmark - velfærd og kold krig.
Forslag til aktiviteter
Forforståelse - trig eleverne
Læs om begrebet “amerikaniseringen” på danmarkshistorien.dk.Lav et mindmap - hvor du skriver “amerikanisering” i midten.
“Trig” eleverne: Find forskellige reklamer og/eller tv-klip fra 1960’erne (se padlet'en). Hvordan kan vi se, at disse reklamer/klip er påvirket af USA? Hvad forstår vi ved amerikansk kultur? I dag og dengang?
Til læreren: Læs om “triggere i historieundervisningen”.
Læs om livet i 1950’erne. Styr på den historiske kontekst
Livet i 1950'erne på danmarkshistorien.dk.Find 8 ord/begreber, der kan beskrive livet i 1950’erne.
Udarbejd 8 begrebskort ud af et A4-papir (ordet står på den ene side, og beskrivelsen af ordet står på den anden side.
Se TV-udsendelsen: Besat af USA (1). 1960’erne
Besat af USA (1). 1960’erne. På mitCFU.dk findes der forslag til aktiviteter og undersøgelsesspørgsmål inden for alle tre kompetenceområder.Ungdomskultur og den kolde krig. Kildearbejde
Læs hæfterne “Kold krig og kiksekage” samt “Farlig ungdom” og arbejd med kilderne fra perioden. -
-
-
- Absalon og korstogene
- Margrete den første og Kalmarunionen
Uundværlige hjemmesider til din planlægning i historie
Hvilke kompetencer skal du arbejde med?
Historiefaget består af tre kompetenceområder:
- Kronologi og sammenhæng
- Kildearbejde
- Historiebrug.
Vidste du, at du kan søge læremidler efter kompetenceområderne og færdigheds- og vidensområderne i mitCFU.dk? Det gør du via CFU's kategoristempler eller i søgefeltet.
Læs mere om de tre kompetenceområder i faghæftet for historie.
Undervisningsforløb med lektionsplan (HistorieLab)
En database af forløb udarbejdet ud fra Fælles Mål, omsat til læringsmål og undervisningsaktiviteter. Det er muligt at søge på klassetrin og færdigheds- og vidensmål.
Find undervisningsforløb på historielab.dk.
Historiedysten
En årligt tilbagevendende dyst om det uofficielle danmarksmesterskab i historie, som finder sted hvert efterår.
Læs mere om årets dyst på historiedysten.dk.
DR Skole historie
På DR Skole historie finder du forslag til aktiviteter til mange af vores tv-udsendelser på CFU.
Find aktiviteterne på dr.dk/skole/historie.
Rigsarkivet - kilderne.dk
Rigsarkivet har udviklet en hjemmeside til undervisningsbrug, hvor de bl.a. har samlet kilder i temapakker. Også til mellemtrinnet.
Se mere på kilderne.dk.