Podcast: Læremiddelfortællinger fra praksis m. Rebekka Bærnholdt og Harriet Holm
Få et lærerblik på læremidler i brug i denne episode, som er optaget på vores ambassadørdage i Slagelse og Vordingborg.

Rebekka Bærnholdt, Maria Ulrik Pedersen og Kristian N. Hjuler.
Hvordan arbejder lærere konkret med læremidler i hverdagen – og hvordan inspirerer de kollegaer på tværs af klassetrin?
I denne episode er Praksis taget med ud på CFU's ambassadørdage i Slagelse og Vordingborg. Her møder vi Harriet Holm og Rebekka Bærnholdt, som begge deler praksisnære fortællinger om deres brug af læremidler og de didaktiske greb, de anvender for at engagere både elever og kollegaer.
Du får bl.a. indblik i:
- Hvordan læremidlet Lego BuildToExpress skaber engagement og læring i dansk
- Et konkret greb til at inspirere kollegaer med “læseinspirationspakker” til ferien
- Indblik i en danskvejleders arbejde med at booke og præsentere materialer
- Eksempler på brug af seriestartslæsekasser og forfatterkasser med bl.a. Mette Vedsø
- Betydningen af valgfrihed og læsemakkerstrategier i litteraturundervisningen.
Find Praksis i din podcast-app eller lyt med her på hjemmesiden:
Lyt med
Læremidler, som du kan låne på mitCFU.dk
- Lego BuildToExpress - et hands-on læremiddel med LEGO-elementer, der understøtter arbejde med tekstforståelse, litteratur og personkarakteristik.
- Læsekasser - læsekasser med bl.a. nyere serier og forfatterskabslæsning, der kan bruges i gruppeforløb for at fremme læselyst og introducere elever til aktuelle forfattere.
- Forfatterskabskasse: Mette Vedsø - et udvalg af bøger af Mette Vedsø, velegnet til litteraturarbejde med fx "Grib litteraturen"-strategier.
Gratis inspiration fra CFU
- CFU Fagnyt - korte faglige videoer om læremidler, som du kan låne på mitCFU, og hvordan du kan sætte dem i spil i undervisningen. (CFU Fagnyt har før heddet Fagbiografen.)
- Fælles fagteammøder i dansk - tilmeld dig og dine kollegaer et fælles fagteammøde i skoleåret 2025/26.