Sådan styrker du den digitale trivsel for dine elever med særlige behov
Hvordan kan vi som undervisere støtte børn med særlige behov til at færdes trygt i den digitale verden? På dette webinar bliver du præsenteret for gratis og helt nye materialer, der er skræddersyet til specialområdet.

Foto: On. Bruges med tilladelse.
Tilmelding
Arrangementet foregår online via Teams. Du får tilsendt link på din mail.
Dato: Tirsdag d. 25. november kl. 15.00-16.15.
Pris: Gratis.
Den digitale verden er for mange børn og unge en vigtig del af deres sociale liv. Men der kan være en bagside ved at færdes online. For eksempel viser undersøgelser, at børn og unge med autisme, ADHD eller kognitive funktionsnedsættelser kan være ekstra sårbare overfor digitale krænkelser, misforståelser og skadeligt indhold online.
Som voksne har vi et ansvar for at støtte vores børn og unge i at kunne begå sig trygt online. Derfor har On udviklet gratis undervisningsmaterialer til dig, der arbejder med børn og unge indenfor specialområdet. On er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet og er Danmarks hidtil største nationale indsats for at styrke digital dannelse og trivsel blandt børn og unge. Bag indsatsen står Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik.
For at understøtte udbredelsen af materialerne har On indgået et samarbejde med Danmarks Specialpædagogiske Forening, som besidder stor ekspertise indenfor det specialpædagogiske område, og Center For Undervisningsmidler (CFU), der har bredt kendskab til læremidler.
På webinaret vil du som fagperson få konkrete redskaber til, hvordan du kan arbejde med digital trivsel og dannelse på specialområdet. Blandt andet vil du blive introduceret til konceptet ‘Digital Frontløber’, hvor eleverne får ny viden om digitalt liv og trivsel, som de kan give videre til andre elever eller nære voksne. En metode, der fremmer elevinddragelse og gensidig læring.
Webinaret vil gøre dig klogere på:
- Hvordan undervisningsmaterialet giver eleverne viden om for eksempel online sikkerhed og digitalt selvforsvar.
- Hvad det vil sige at være ’Digital Frontløber’, og hvordan du som lærer eller pædagog kan være med til at gøre en forskel gennem elevinddragelse.
- Hvorfor børn i udsatte personer har været et centralt fokus for On.
- Hvad eleverne får ud af at arbejde med materialerne, og hvordan det fungerer i praksis.
Hvis du forud for webinaret vil have indblik i On’s materialer, kan du læse mere på on-skole.dk/specialomraadet.
Målgruppe: Webinaret er rettet mod lærere og pædagoger i grundskolens specialrækker, specialskoler og behandlings- og specialtilbud.
Hvem kan du møde?
Jan Heitmann, underviser på behandlings- og specialundervisningstilbud Engvang – Den grønne skole.
Mette Saxov, lærer i specialklasserække på Dronninglund Skole, som har været med i udviklingen af Digitale Frontløbere på specialområdet.
Malte Siglev, digital trivselsrådgiver i Red Barnet og projektleder for udviklingen af undervisningsmaterialer i On.
Merete Dalsgaard, fagkonsulent og projektleder i Center for Digital Pædagogik og udvikler af ‘Digital frontløber’ konceptet på specialområdet i On.
