Læsevejlederkonference 2025

Oplæg

Læsningens drivkræfter 

v/ Thomas Illum, forskningschef, ph.d., UCL

Hvad engagerer børn og unge, når de læser? Hvordan kan du som vejleder arbejde med forskellige drivkræfter og formål med læsning i praksis? Og hvad er det for drivkræfter, der henholdsvis hæmmer og fremmer læsning? 

Oplægget introducerer til et udvidet sprog om børn og unges læsning med særligt fokus på, hvordan du som vejleder kan være med til at fremme børn og unges lyst til, glæde ved og interesse for at læse. 

”Jeg kan godt skimmehøre” – multimodal lytning i et dialogisk perspektiv 

v/ Lene Illum, lektor og ph.d., UC SYD

Ny forskning viser, hvorfor vi bør sætte fokus på lytning i skolen. Gennem begrebet multimodal lytning har skoleforsker Lene Illum undersøgt, hvad der karakteriserer lyttepraksisser og lyttesituationer i to klasser i danskfaget på mellemtrinnet, og hvordan eleverne forstår sig selv som lyttende deltagere i undervisningen. I oplægget præsenteres undersøgelsens fund og oversete potentialer for danskundervisningen, som viser sig, når lytning forstås bredt som samhandling, hvor rum, krop, gestik, mimik og artefakter har betydning for elevernes meningsskabelse og forståelse.

Tekstarbejde i naturfag 

v/ Christina Frausing, konsulent i Astra, lærer og naturfagsvejleder

Fotosynteseformler, befolkningspyramider og forsøgsvejledninger. Naturfagene er fulde af tekster – skrevne, visuelle og symbolske – men mange naturfagslærere er ikke vant til at se dem som egentlige tekster, der kræver særskilt opmærksomhed. 

Med praksiseksempler undersøger vi, hvordan læsevejledere kan støtte naturfagslærere i arbejdet med fagspecifikt tekstarbejde i naturfag. Vi ser bl.a. på, hvordan vi: 

• Arbejder med fagord og fagtekster 
• Understøtter arbejdet med modeller 
• Bygger bro mellem tekstarbejde og faglig forståelse. 

Vi stiller skarpt på, hvad naturfagslærerne har brug for – også det, de endnu ikke ved.

Tegneseriers potentiale for at åbne læsningen op 

v/ Sarah Bro Trasmundi, associate professor, ph.d., Syddansk Universitet

Tegneserier engagerer læseren gennem et særligt samspil mellem tekst, billede og materialitet. Når den flydende læsning brydes – fx ved et sideskift eller en visuel overgang – opstår der pauser, hvor læseren kan stoppe op, forestille sig det usagte og lade fantasien arbejde. Disse refleksionsrum er ikke forstyrrelser, men selve kernen i en dyb og sanselig læseoplevelse. Med afsæt i embodied cognition og nye empiriske data fra et pilotstudie om børns læsemønstre viser oplægget, hvordan tegneserier inviterer til opmærksomhedsskift, sanseengagement og forestillingskraft. Oplægget udfordrer forestillingen om, at god læsning altid er lineær og teksttung – og peger i stedet på tegneseriernes potentiale for at åbne læsningen op.

Temagrupper

1. Kunstig intelligens og sprogmodeller som didaktisk ressource v/ Susanne Hansson, pædagogisk konsulent, CFU Absalon
I denne temagruppe udfordrer vi opfattelsen af kunstig intelligens (KI) som udelukkende snyd og ser i stedet på de muligheder, KI rummer for undervisningen – særligt i danskfagets kontekst. Med udgangspunkt i konkrete eksempler og praksisnære øvelser undersøger vi, hvordan sprogmodeller kan integreres i den daglige undervisning. 

Vi retter særligt fokus mod læsevejlederens rolle i forhold til at understøtte kolleger med didaktiske overvejelser omkring KI – fx i arbejdet med idégenerering, tematiske ordforråd, læseguides og i skriveprocessens forskellige faser. Temagruppen giver dermed inspiration til, hvordan kunstig intelligens kan blive en værdifuld ressource i arbejdet med læsning og skrivning i skolen.

2. Hvordan er man læsevejleder, når der står teknologiforståelse på skemaet? v/ Mette Bech, pædagogisk konsulent, CFU Absalon
Der har længe været et stort fokus på teknologiforståelse, og mange skoler er i gang med forskellige tiltag omkring makerspaces og teknologiforståelse som en ny faglighed for både lærere og elever. 

I denne temagruppe ser vi nærmere på, hvordan din rolle som læsevejleder kan understøtte sproglig udvikling i elevernes møde med robotter og teknologier, som de skal lære at forholde sig til og udvikle et fagsprog omkring. 

Måske er både sprog og faglighed også ny for dig, men der er masser af kendte værktøjer fra din læsevejledning, som du kan bruge, når du skal understøtte lærere i at arbejde med sproglig udvikling. 

Temagruppen vil indeholde forskellige øvelser, refleksioner og mødet med en Ozobot. 

3. Er du klar til at hjælpe dine kolleger og jeres elever med ordblindhed i at anvende LST til folkeskolens prøver? v/ Rebekka Bærnholdt, pædagogisk konsulent, CFU Absalon
Med prøvevejledningen under den ene arm og LST under den anden får du på denne workshop et klart overblik over de tilladte hjælpemidler til afgangsprøverne. Du får konkrete idéer til, hvordan du kan støtte elever med ordblindhed i at bruge LST strategisk – både i hverdagen og til prøverne. 

Workshoppen har derudover også fokus på, hvordan du som læsevejleder kan arbejde tæt sammen med dine kolleger om at skabe tryghed og fælles retning. Du får inspiration til, hvordan du kan vejlede og klæde lærerne på, så de føler sig sikre i arbejdet med LST – og hvordan I sammen kan skabe en rød tråd fra undervisning til prøve. 

4. Læsevejlederen som sproglig vejleder v/ Lisbeth Hædersdal, selvstændig konsulent og stifter af Sprog i Fokus, sproglig vejleder og forfatter til bogen Co-teaching og vejledning
Hvordan kan læsevejlederen bringe fokus på sprog, læsning og skrivning ind i alle fag – også dér, hvor du ikke selv er fagligt forankret? 

I denne workshop får du inspiration og lavpraktiske bud på, hvordan du som læsevejleder kan indgå i faglige samarbejder med de sproglige briller på og støtte kolleger i at arbejde med fagsprog, læsning af fagtekster og skriveopgaver på tværs af fag. Vi ser på konkrete greb, du kan bruge i vejledningen – både før, under og efter undervisning. 

5. Lad sproglege åbne døren til skriftsproget v/ Lis Pøhler, læsekonsulent, næstformand for Læsepædagogen og stifter af forlaget Pøhler
Engang var børnehaveklassen bogstavfri zone, og sproglege var en selvfølgelig del af dagligdagen. I dag vrimler det med bogstaver i børnehaveklassen, mens viden om og erfaringer med de systematiske sproglege nogle steder er trådt i baggrunden. 

Det kan derfor være en vigtig opgave for læsevejlederen at igangsætte en proces på skolen, hvor viden og erfaring fra sproglegene samtænkes med den viden og erfaring med tidlig læsning og skrivning, vi har i dag. 

Undervisere i indskolingen kender og bruger helt sikkert mange sproglege i dagligdagen. De har måske bare ikke tænkt over legene som en del af sprogudviklingen. Mange er også bundet til et system, som måske ikke er forankret i viden om en systematisk tilgang til sprogudvikling og styrkelse af den sproglige opmærksomhed. 

Oplægget vil dels indeholde idéer til sproglege, som umiddelbart anvendes i dagligdagen – i børnehaveklasser, 1. klasser og i den særligt tilrettelagte undervisning – dels et oplæg til, hvordan skolen kan udvikle sit eget lokalt forankrede sproglegekatalog med udgangspunkt i de lege, som skolens undervisere allerede kender.