Gå til hovedindhold

DLD-konferencen 2026 – når sproget spænder ben

Få ny viden og konkrete idéer til, hvordan du i praksis kan hjælpe dine elever med sprogforstyrrelsen DLD.

Vel mødt til en spændende dag, hvor du får viden og faglig inspiration til en hverdag med elever med sprogforstyrrelsen Developmental Language Disorder (DLD).

Få besked

Få besked, når program og tilmelding til konferencen er klar:

> Skriv dig op her.

Tid: Torsdag d. 8. oktober 2026 kl. 08:30-15:30
Sted: Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde

Spørgsmål? Kontakt CFU's kursusadministration på kursus@pha.dk eller tlf. 72481930.

Program

08.30–09.00
Ankomst og morgenmad

09.00–09.25
Velkommen og indflyvning til dagen – skal vi tegne det?

09.25–10.25
Need to know om DLD v. Sahra Mengal, cand.mag. i audiologopædi, forperson for Audiologopædisk Forening (ALF) og leder for logopæder i PPR 

10.25–10.45
Pause og udstilling

10.45–11.45
Har man DLD, kan det være vanskeligt at... – når DLD møder skriftsproget v. Anne-Mette Veber 

11.45–12.45
Udstilling og frokost 

12.45–13.45
Samarbejde om DLD i de ældre klasser: Perspektiver og erfaringer fra PPR Vejle v. Bettina Helding Klausen og Kathrine Søgaard, logopæder i Vejle Kommune 

13.45–14.05
Udstilling og kaffe 

14.05–15.05
Sprogstærk Skole – når sprog bliver et fælles ansvar v. Nina Haselbach, sprogkonsulent i Odense Kommune

15.10–15.30
Afslutning – og en gave fra CFU v/ Rebekka Bærnholdt og Maria Ulrik Pedersen, pædagogiske konsulenter i CFU Absalon

Oplæg

Need to know om DLD 

v. Sahra Mengal, cand.mag. i audiologopædi, forperson for Audiologopædisk Forening (ALF) og leder for logopæder i PPR 

Oplægget giver en kort introduktion til DLD, herunder centrale kendetegn og hvordan sprogvanskelighederne kan påvirke elevers deltagelse og læring. Sahra Mengal giver inspiration til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så elever med DLD får bedre mulighed for at forstå, deltage og udvikle sig fagligt i klassefællesskabet.

Har man DLD, kan det være vanskeligt at... – når DLD møder skriftsproget 

v. Anne-Mette Veber 

Elever med sprogforstyrrelsen DLD har et særligt undervisningsbehov – også i mødet med skriftsproget. For mange elever med DLD vil i løbet af deres skoletid opleve, at de sproglige og skriftsproglige krav overstiger deres færdigheder, og årsagerne dertil kan være mange. I oplægget vil Anne-Mette Veber komme med bud på, hvad det betyder for tilrettelæggelsen af den forebyggende læseundervisning i indskolingen, ligesom hun kort vil perspektivere til den forebyggende matematikundervisning.

Samarbejde om DLD i de ældre klasser: Perspektiver og erfaringer fra PPR Vejle 

v. Bettina Helding Klausen og Kathrine Søgaard, logopæder i Vejle Kommune 

I dette oplæg giver PPR i Vejle Kommune et indblik i, hvordan logopæder samarbejder med fagprofessionelle og forældre om at understøtte elever med DLD. Med afsæt i erfaringer fra kommunal logopædisk praksis præsenteres eksempler på organisering, samarbejde og fælles indsatser omkring elevernes sproglige udvikling.

Sprogstærk Skole – når sprog bliver et fælles ansvar 

v. Nina Haselbach, sprogkonsulent i Odense Kommune

I dette oplæg viser Nina Haselbach, hvordan et fælles sprogligt fokus kan styrke læringsmiljøer på tværs af fag, klassetrin og SFO. Med afsæt i erfaringer fra projektet Sprogstærk Skole præsenteres konkrete greb til, hvordan sprog kan integreres i alle dele af skoledagen. Oplægget giver eksempler på, hvordan tydelig sprogdidaktik og fælles retning kan styrke deltagelsesmuligheder for alle elever – også elever med DLD.

Kontakt

Maria Ulrik Pedersen (maup)

Pædagogisk konsulent
Center for Skole og Læring
Vordingborg

Rebekka Maria Hjuler Bærnholdt (rmhb)

Pædagogisk konsulent
Center for Skole og Læring
Vordingborg